Uddannelseskonsulent

Taler du flydende tysk? Er du kommunikativ og stærk i relationsopbygning? Ønsker du at gøre en forskel for elever i tyske grundskoler? Så bliv en del af vores FrontRead-team i Aarhus.

FrontRead er Europas førende digitale læsetræningsplatform til forbedring af læsehastighed og tekstforståelse. Læsning, som en af de vigtigste kernekompetencer, er grundlaget for læring, meningsdannelse, social kompetence, samfundsdeltagelse og forudsætningen for en succesfuld skole- og karrierevej. Derfor mener vi, at alle elever skal have mulighed for at styrke deres læsekompetence. Vores unikke læsetræning, baseret på forskning og 25 års erfaring, hjælper elever med at læse hurtigere, mere præcist og med bedre tekstforståelse. I gennemsnit øges læsehastigheden med mere end 50 %. Læsetræningen gør en forskel for den enkelte elev, hvilket vores partnerskoler bekræfter hver dag. FrontRead er indtil videre blevet brugt på mere end 2.000 skoler i Danmark og Tyskland, og vi vil nu styrke indsatsen på det tyske marked og gøre en forskel for endnu flere elever! Til det har vi brug for dig!

Din opgave vil være at støtte uddannelsesinstitutioner i brugen af vores innovative digitale læsetræningsløsning. Konkret betyder det, at du skal tage kontakt til tyske skoler og hjælpe dem med opstart og implementering af FrontRead samt sikre, at de får den nødvendige støtte til at bruge programmet optimalt. Du vil blandt andet støtte lærerne med faglig sparring om programmet, motivation af eleverne og anvendelse af programmet i undervisningen.

Om dig

Du er nysgerrig og interesseret i, hvordan vi som mennesker lærer bedst. Du vil gerne bidrage til at øge læringstilvæksten hos tyske skoleelever og du kan godt lide at tale med lærere. Du behersker det tyske sprog sikkert og flydende i skrift og tale og har helst boet, arbejdet eller studeret i Tyskland. Danskkundskaber er en fordel, men ikke en forudsætning. Du arbejder struktureret og beslutsomt for at nå dine mål. Du er stærk i kontakten med mennesker og har en positiv indstilling til samarbejde med kunder og kolleger. Du kan være læreruddannet, men mange andre uddannelser kan også være dit udgangspunkt. Du gennemgår en grundig onboarding suppleret med løbende kompetenceudvikling, så du er godt rustet til opgaven som uddannelseskonsulent.

Hvad vi tilbyder

Deltids- eller fuldtidsansættelse i en attraktiv dansk vækstvirksomhed. Hos FrontRead bliver du en del af en læringsorienteret virksomhed, hvor kvalitet forventes og innovation værdsættes. Vores software og virksomhed vokser hurtigt, og vores mål er at blive den førende udbyder af læsetræning for skoler i Tyskland inden for 2 år. Du bliver en del af et ungt, dynamisk team med arbejdsplads på vores kontor i Aarhus N i Incuba Start-up Hub. Vi tilbyder fleksible arbejdstider og mulighed for at arbejde remote samt indsigt og erfaring fra en voksende virksomhed inden for den digitale uddannelsessektor.

Hvis du gerne vil bidrage til udbredelse af et digitalt læsetræningsprogram, der styrker børn og unges læsekompetencer, hvis du er en god kommunikator, er stærk i relationsopbygning og taler flydende tysk, så glæder vi os til at høre fra dig!

Send din ansøgning og CV snarest muligt til vores CCO Kim Høgskilde på kah@frontread.dk. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kim på tlf.: +45 2999 4502.